Hvis du besøger os, håber vi, at du lægger mærke til den skolekultur vi har bygget op på skolen igennem rigtig mange år. En skolekultur, hvor børnene er glad for at gå i skole, og behandler hinanden ordentligt. Men også en skole der summer af liv og trivsel - glade børn er også aktive børn.
Vi håber også du lægger mærke til de relationer og den omgangstone, der er mellem lærerne og børnene.
Det kan også være, at du møder en eller flere forældre, der enten lægger nogle arbejdstimer her, eller er med i undervisningen. Forældre er altid velkomne på skolen og i undervisningen, men - som lærerne siger - de bliver sat til at hjælpe.
Det er svært at formidle stemninger på en hjemmside - så kom forbi og besøg os.